ARTIKLER
At skrive sammen med børn giver særlig nerve
Af Monica Madsen

At skrive en drengebogsserie i samarbejde med børn for at ramme deres særlige tone og verdensbillede så præcist som muligt – det var Oscar K.´s intention, da han gennem sin sekretær Ole Dalgaard henvendte sig med et spørgeskema til en række 6. klasser landet over. Et initiativ, som har udviklet sig til et venskab og givet serien om outsideren Mikkel en særlig nerve, takket være den indsigt, børnene har givet ham i deres svære følelser og tanker.

Oscar K. skriver primært high brow litteratur, der kræver sin læser, og han har også skrevet børnedramatik til teater og tv. Så da han i avisen læste om manglen på nye drengebøger, fik han lyst til at prøve kræfter med de seriebøger, han selv slugte råt som barn – men med fingeren på pulsen i forhold til børns liv i dag.

MIKKEL-SERIEN af Oscar K. er en genoplivning og fornyelse af drenge- og pigebogsgenren, som vi kender den fra tidligere tiders Flemming, Puk og Jan-bøger.

Det er historien om Mikkel, der ved seriens begyndelse går i sjette klasse og bor alene sammen med sin far. Mikkels mor er død for længe siden under en ferie med faren på Mallorca.

Mikkel og hans far har det godt sammen. Spiller kort om aftenen, eller faren læser højt af de bøger, han har læst, da han var dreng, Nick Damgaard-bøgerne og sådan nogen, men det er mest i weekenden. De kan snakke om alt muligt. Næsten.

De snakker aldrig om, hvordan det går i skolen, eller hvad Mikkel laver i sin fritid. Eller det vil sige, Mikkel fortæller godt nok en hel masse om timerne og kammeraterne. Det meste af det er da også rigtig, det om timerne, men kammeraterne er nogen, han digter. Han lyver for sin far. Snakker om, at så skal han med Ishak ned til fjorden og fiske efter skole eller ud til søen og lave gipsaftryk af dyrespor med Jonas eller til fodbold med Kriller og Casper K. Det passer bare ikke. Han gør det hele alene. Han nænner ikke at fortælle sin far, at der ikke er nogen, der gider være sammen med ham, fordi han er bedemand.

De snakker heller aldrig om Mikkels mor. Mikkel kan næsten ikke huske hende mere. Hvis det ikke var for det billede, der hænger på opslagstavlen i køkkenet, kunne han ikke have sige, hvordan hun så ud ...

- For at få et indblik i, hvad der optager drenge i 10-14 års alderen i dag, skrev Oscar derfor til 6. klasserne på 12 skoler rundt om i landet. Han sendte dem de første kapitler til den bog, han havde i tankerne, og bad dem læse dem og svare på en masse spørgsmål. Alle reagerede, han skrev tilbage, og 3 af klasserne holdt kontakten med ham. Det endte med, at deres klasselærere indvilgede i at bruge en god del af dansktimerne i et par år på at eleverne kan samarbejde med Oscar om at udvikle serien. Derudover har han stadig kontakt med en pige, Mariam, som har skiftet skole og som lægger navn til en af hovedpersonerne i den anden Mikkel-bog, og med en dreng fra en anden skole – den eneste, som ikke mente, at hovedpersonen skulle hedde Mikkel, men Nick Damgaard som han selv – en af de faste personer i serien er opkaldt efter ham.
Gennem jævnlige møder og i perioder daglig mailkontakt med en klasse fra Langemarksskolen i Horsens og to fra Vanløse skole i København har Oscar K. og Ole Dalgaard og børnene siden udviklet Mikkel-serien sammen.

Som en lus mellem to forestillinger om familien …
Hovedpersonen Mikkel er den skæve outsiderfigur, som er langt mere interessant end den gennemsnitlige og forudsigelige. Den ydre ramme er den klassiske spændingshistorie fra de traditionelle drengebøger – et mysterium, Mikkel skal opklare. Men mysteriets funktion er kun at sætte historien i gang – bøgerne handler primært om de tanker og følelser, en ensom dreng som Mikkel tumler med.

- Oscars overordnede mål med bøgerne er at bryde den ensomhed, Mikkel er fanget i (og som mange børn i dag kender alt for godt fra deres eget liv, fordi den moderne familie er splintret i en grad, gode lærere, velmenende forældre osv. har svært ved at råde bod på. At gøre læserne interesseret i, hvordan Mikkel har det lige nu, mens de læser teksten – at vække den omsorg for ham i dem, som han ikke får i tekstens univers, og dermed spejle det omsorgsbehov, mange af læserne selv savner.
Derfor bruges der også en del tekst på at vise, hvordan Mikkel er i klemme mellem to forestillinger om familien: den ene, som han kender fra de gamle drengebøger, hans far læser højt for ham, med deres idealbillede af den lykkelige familie, som er splintret totalt i dag. I teksten har Oscar derfor indskrevet passager fra en selvopfunden, gammeldags drengebogsserie om helten Nick Damgaard, der beskriver essensen af det traditionelle kernefamilieideal.
Den anden forestilling om familien har Mikkel fået gennem rapperen Eminem, som Oscar bruger nogle meget rå citater fra, der handler om et familieliv i total opløsning: moren er på drugs og faren eksisterer ikke.
Eleverne, Oscar og Ole arbejder sammen med, er vildt fascineret af Eminem – den vilde ensomhed og sårbarhed, han står for, kender de alt for godt fra sig selv. Og selvom eleverne i Horsens og Vanløse er meget forskellige, er sårbarheden i deres øjne den samme: den kan en gang indimellem få én til næsten at græde ... Men Sårbarheden har heldigvis ikke forstenet dem helt endnu: de har stadig en åbenhed, selvom de allerede har fået så mange tæsk af at være for åbne, at de er begyndt at lukke af.

Verdens (sandsynligvis) eneste skrivende hund
Det vigtigste, samarbejdet med børnene har resulteret i, er Mikkel-fortællingernes tre væsentligste omdrejningspunkter: børns sårbarhed, omsorgsfuldhed og særlige rå humor.
Den nære kontakt til eleverne, som har givet Oscar og hans sekretær et gedigent indblik i de tre områder, skyldes først og fremmest Oscar K (for klapøre), som (sandsynligvis) er verdens eneste skrivende hund og med på besøg i klasserne:
- Da vi mødtes første gang, indledte jeg med at forklare børnene, at det er Oscar, som skriver historierne, og at jeg er hans sekretær, fortæller Ole Dalgaard Jeg viste dem fx et stykke papir med aftryk af Oscars poter og bad dem om at tyde, hvad han havde skrevet. Sådan arbejder vi jo selv til daglig, Oscar og jeg. Og det er Oscar, børnene skriver sammen med undervejs – han har sin egen e-mailadresse, og børnene skriver konsekvent ”Kære Oscar” med et ”Hils Ole” til sidst ...
- Oscar er en virkelig god formidler – selv de mest barske af børnene har stadig en masse kærlighed og omsorg i behold, som de tør vise ham og andre kæledyr, der ikke risikerer at svigte eller afvise dem. En omsorg, der afspejler, hvor stor en ensomhed, de bærer på bag deres barske facade, ligesom Mikkel. Og de har fortalt Oscar om deres liv med en fantastisk åbenhjertighed, også om de ting, der er svære i deres liv. Blandt andet takket været deres gode lærere, som har bakket flot op om deres tillid til ham. Og han forsøger da også at formidle børnenes tanker loyalt og lytter til deres forslag til rettelser.
Børnenes særlige rå humor har gjort særligt indtryk:
- Den slår alt! De bygger et flot og bevidst forsvarsværk op om deres store sårbarhed via deres sarkasme og ironi, og de bliver ikke kynikere af det – tværtimod: de bevarer en form for menneskelighed på den måde. Deres rå øgenavne til hinanden er ikke udtryk for had, men gemmer på en skrøbelig omsorg.
De mange børn med anden etnisk baggrund især i klassen fra Horsens, som tæller 9 nationaliteter og 7 religioner, har føjet værdifulde aspekter til Mikkel-fortællingerne, fordi de på nogle områder har en anden form for humor, sårbarhed og alvor end børn med dansk baggrund.

Gevinster til begge parter
Fordelen ved den utraditionelle samarbejdsstrategi med den målgruppe, som bøgerne henvender sig til, er, at den giver Oscar K. og Ole et meget dybt indblik i, hvad der rører sig i dem:
- I første omgang valgte vi den måde at gøre det på, fordi vi har boet længe i Spanien og ikke har så god en fornemmelse for det sprog, børn i Danmark taler i dag. Og for hvordan verden ser ud fra deres synsvinkel – meget er jo helt anderledes, end da vi var hvalpe i halvtredserne. Men udover den konkrete opdatering, har vi også fået mulighed for at følge deres liv så tæt på, at det med tiden har udviklet sig til et nært venskab. Det er især det indblik, bøgerne er vokset af, og det tager tid, forklarer Ole Dalgaard og Oscar nikker samstemmende og sukker dybt, som om det bestemt ikke er mindre tidskrævende at skrive Mikkelbøgerne end at skrive den litterære voksenlitteratur, som ellers er hans hovedfelt.

- For klassen som helhed betyder samarbejdet med Oscar en mærkbar stigning i elevernes interesse for litteratur generelt og et øget brug af skolebibliotekets udlånssamling, fortæller Claus Mørch Jantzen, klasselærer for 7. a på Langemarkskolen i Horsens. Kvaliteten i elevernes valg af litteratur er klart højnet, og deres formuleringsevne og lyst og ikke mindst deres tilgang til arbejdet med litteratur både mundtligt og skriftligt er forbedret og blevet mere konstruktivt kritisk. Og det har bidraget til en særdeles mærkbar højnelse af elevernes selvværd.

For eleverne af fremmed herkomst betyder det tætte samarbejde med en anerkendt forfatter om at skrive bøger, der foregår i deres nuværende miljø i Danmark, at de får et helt anderledes intenst og vedkommende indblik i og forhold til dansk kultur, og også litteraturens betydning for kulturen.

Alle eleverne får via samarbejdet et løft , såvel på det sproglige som det kulturelle og det sociale plan.

For en multikulturel skole som vores har det stor betydning, at en klasse formår både internt på skolen og eksternt i lokalsamfundet at dokumentere faglig kvalitet, der rækker langt ud over det sædvanlige.

Mange elever på Langmarkskolen har brug for at få styrket deres selvværd, og et projekt som dette har tydeligvis en afsmittende virkning også på andre elever på skolen, siger Claus Jantzen.

- De lært nok lært lidt om skriveteknik – at stof fx er noget, man fordeler, og at gode ideer godt kan gemmes til senere bøger. Og Oscar og jeg har lært en masse. Når de fx insisterer på, at en god idé skal med i den her bog og ikke en senere, selvom vi i første omgang kan have valgt den fra som forstyrrende for handlingsforløbet eller persontegningen, går det pludselig op for os, at de har ret, og at netop deres insisteren gør bogens figurer til hele mennesker i stedet for papfigurer, som en anmelder skrev om den første Mikkel-bog.

Alle eleverne går 100 procent op i samarbejdet med Oscar:
– Også de, der næsten ikke kan skrive, sender lange mails, og nogle af dem er begyndt at sluge bøger, selvom de egentlig var dømt til aldrig at åbne en bog. Men de får et helt andet indblik i, hvad bøger kan rumme af oplevelser, forklarer Ole Dalgaard.
De skæve outsidertyper (som Mikkel), har i særlig grad Oscars hjerte:
- De, der er udenfor, og de, der normalt snyder sig fra at læse, er tit de mest interessante, fordi de har en særlig energi og kreativitet – de vil eller kan ikke bare tilpasse sig og opføre sig, som de voksne ønsker. Og det er helt fint. De utilpassede har næsten altid været dem, der ændrede tingene.

8 bind i alt
8 bøger er det planen, at børnene, Ole og Oscar i alt skal skrive i Mikkelserien, hvor Mikkel undervejs vokser og udvikler sig og får kærester osv. i samme takt som børnene selv.
Den 2. bog udkommer i slutningen af januar 2004, og klassen fra Horsens søger i øjeblikket fonde om penge, så eleverne kan rejse til Spanien, hvor Oscar bor, som inspiration til Mikkelbog nr. 5, som nok kommer til at hedde Mikkel og de andre i Spanien.
Klassen fra Horsens arrangerede også receptionen, da den første bog udkom Mikkelsdag 2003, og forklarede med stoneface til pressen, at det er Oscar, som har skrevet teksten.
En af klasserne i Vanløse har desuden planer om at lave en hjemmeside om bøgerne og deres persongalleri.
Også prisen for Mikkel-bøgerne er i børnehøjde: de koster 88 kroner pr. bind, fordi det skal være muligt for børnene selv at købe dem – og kunne få fat i dem i boghandlen, som ofte ikke tør satse på at bestille ukendte børnebøger hjem, da de ikke kan levere usolgte børnebøger tilbage til forlaget, som det er tilfældet med voksenbøger.




HYPERLINK "mailto:Oscar-k@mail-online.dk" Oscar-k@mail-online.dk

Oscar K.

Oscar K. er efter al sandsynlighed født i Breslau med dansk, tysk-polske aner og opvokset i Polen, hvor han også har gået på børnehjem. Han har skrevet romaner, bl. a. Tango Mortale, Rejsende i Litteratur og Vejen til Vemb, radio og tv-dramatik og teaterstykker, sidst Dada – ud under stjernehimlen, som fik Information til at rydde forsiden og kalde det skelsættende teater i verdensklasse. Dorte Karrebæk og hans børnebog Carlos og Co. var på årets æresliste til Kulturministeriets børnebogspris 2003.

I foråret 1998 mødte Oscar K. Ole Dalgaard, der stod foran lågen til sin have i Spanien, da en hundehandler kom forbi med en hund i snor og tilbød ham den for en krone. 1 krone! – det var ellers en dejlig hund.

Ole Dalgaard spurgte: ”Hvorfor sælger De sådan en dejlig hund for en krone?” ”Det skal jeg sige Dem,” sagde manden med hunden, der havde underbid og klapører. ”Det er, fordi den kan tale!” ”Hva’ ka’ den?” ”Tale!” Hunden, der havde måttet stå og lægge øre til samtalen, brød nu ind. ”Gode, herre,” sagde hunden, ”Køb mig! Hundehandleren her er en vredladen, let irritabel mand, som slet ikke værdsætter, at jeg har talt med mange betydelige forfattere og engang været i USA!” Ole Dalgaard så forundret på hundehandleren: ”Og den hund vil De sælge - for en krone?! Men hvorfor?” ”Fordi den er så fuld af løgn!”

Sådan gik det til, at den talende hund, som var ingen ringere end Oscar K. (for klapøre!), flyttede ind hos Ole Dalgaard, men i resignation over menneskets realsindelag trak han sig tilbage til stumheden og begyndte at skrive. Ole Dalgaard havde selv skrevet hele sit liv, men den generelle mening var, at han var en enestående dårlig digter, så efter den dag han har arbejdet som sekretær for Oscar K.